Denmark / Danmark

Med en baggrund, som mange har kaldt en “medieudryddelse”, forårsaget af pandemien, økonomisk ustabilitet, misinformation og krig, er der opstået et stigende antal nye former for uafhængige nyhedsmedier.

Mens de traditionelle nyhedsmedier løbende er blevet reduceret i løbet af det sidste årti, er oprindeligt digitale medier blomstret op i hele Europa og har udfyldt nyhedsørkener, tiltrukket et skeptisk publikum og været pionerer inden for nye måder at dele afgørende oplysninger på.

På trods af de politiske, økonomiske og sproglige forskelle, der er så karakteristiske for de over 40 lande, hvor denne undersøgelse er blevet udført, står de 540 oprindeligt digitale medieorganisationer, som kataloget for Project Oasis omfatter, overfor mange af de samme udfordringer og muligheder.

Blandt vores nøgleresultater:

• De anvender de sociale medier til at henvende sig til et yngre publikum, de sender nyhedsopdateringer via Telegram for at undgå censur, og de uddanner journalister i at nå underdækkede samfund.
• Over 85 % sagde, at emnerne samfund og menneskerettigheder er afgørende områder i deres dækning, herunder emner om migration, flygtninge, køn og feminisme.
• Over 50 % bruger ressourcer på opsøgende journalistik, og mange indgår samarbejder for at dække historier i udlandet.
• Over 58 % af mediegrundlæggerne i denne rapport er kvinder. De er meget samarbejdsvillige, og de fleste har to eller flere medstiftere.
• Medier, som er stiftet af teams bestående af både mænd og kvinder rapporterede de højeste indtægter, med gennemsnitligt €509.740 årligt.
• Dem, som investerer i forretningsudvikling, skaber mere bæredygtige organisationer. Medier, som har mindst én ansat, som tager sig af generering af indkomst, rapporterede gennemsnitligt seks gange højere indtægter end medier, som ikke har personer ansat i en sådan rolle. €598.539 sammenlignet med €95.629.
• Over halvdelen af medierne i denne undersøgelse er non-profit-organisationer, og mange af for-profit-virksomhederne investerer mere i journalistik end i at skabe overskud.
• Blandt non-profit-medier er de primære indkomstkilder legater, individuelle donationer og medlemskaber (i denne rækkefølge). Blandt for-profit-organisationer er de primære kilder: reklame, webside-abonnementer og legater.
• Indtægtsdiversitet er afgørende, men for mange kilder er ikke ensbetydende med succes. Det ser ud til, at to til seks indtægtskilder er optimale for at opnå bæredygtighed og uafhængighed.
• Oprindeligt digitale medier strækker sig fra små nystartede medier, drevet af frivillige, som er engagerede i deres samfund, til højt lukrative virksomheder med flere platforme, som opnår millioner af månedlige sidevisninger, og som tjener millioner af euro årligt.
• Selvom nogle få af medierne i denne undersøgelse er over 20 år gamle, startede over halvdelen af dem deres virke inden for det seneste årti. Det største antal blev grundlagt i 2016.

Det er svært at overleve som medie, og der er ingen let opskrift på succes. Dog beviser mange af de medieledere, som vi talte med, at det er muligt at finde den nødvendige støtte til at tjene deres samfund.

“Ingen oligarker, ingen betalingsmur. Bare dine donationer og vores arbejde” er sloganet for det tjekkiske oprindeligt digitale medie Deník Referendum, som blev grundlagt i 2009. Chefredaktør Jakub Patočka fortalte os om sin metode: “Læsere, som ønsker at deltage i debatten [i kommentarsporet] under vores artikler, betaler et gebyr. Denne tilgang skaber en lille indkomst og er med til at fremme debatten.”

Medievirksomheder, der finansieres gennem bidrag fra medlemmer, er en interessant model blandt nogle af udgivelserne i vores katalog. I Storbritannien er de samarbejdende medlemmer af The Bristol Cable også “demokratiske aktionister”, hvilket betyder, at de kan deltage i organisationens årlige generalforsamlinger, stemme omkring redaktionelle kampagner og stille op til valg til den ikke-udøvende bestyrelse.

De fleste medievirksomheder, som vi har beskrevet for at lave vores katalog, blev startet af journalister. Dette skete ofte med begrænsede ressourcer og forretningserfaring, men på trods af disse (og mange andre) udfordringer siger mange, at de forventer at udvide deres medie over de kommende år.

Nogle er velkendte for læsere, der arbejder i medieverdenen, men vi er sikre på, at du vil opdage et par overraskelser blandt de mange inspirerende eksempler, som vi har fundet over hele Europa. Når dette er sagt, hævder vi ikke, at denne første udgave af Project Oasis afspejler alle de medier, der bør indgå i vores europæiske katalog.

Mange af vores resultater af denne undersøgelse stemte overens med vores tidligere forskningsprojekter, og for at give en bredere kontekst og sammenligningspunkter går vi dybere ned i alle de ovennævnte centrale resultater i den følgende rapport.

Dette forskningsprojekt blev gennemført ved hjælp af den metode, som vi udviklede hos SembraMedia, da vi i 2015 begyndte at lede efter lignende medieformer i latinamerikanske samfund i Latinamerika, Spanien og USA. Siden begyndelsen af Project Oasis i 2022 har over 60 personer arbejdet på dette projekt, herunder 34 forskere med lokal erfaring, som kortlagde, analyserede og udførte interviews på over 30 sprog.

Det er vigtigt at bemærke, at denne rapport og mediekataloget ikke er en endelig, udtømmende liste over alle uafhængige digitale medier i Europa. Vi håber, at dette blot er det første trin i et løbende forskningsprojekt, som vi fortsat vil udvikle.

Vi inspireres af den innovation, beslutsomhed, det mod og den ofte prisvindende journalistik, som produceres af de medieledere, som været gavmilde nok til at tage sig tid til at tale med vores forskere i deres travle arbejdsdag.

Som vi har lært af tidligere undersøgelser, kan en fremhævelse af den type medier, som er omfattet af Project Oasis-kataloget, hjælpe deres ledere med at udveksle viden, samarbejde og opnå større synlighed og anerkendelse fra organisationer, som kan yde den vigtige støtte, de har brug for og fortjener for at fortsætte deres arbejde.

Pressefrihed

Pressefriheden i Danmark er meget stor. Selv om der ikke findes megen lovgivning rettet mod mediesektoren, findes der selvregulerende normer og generel lovgivning. Alle nyhedsmedierne i oversigten er medlemmer af Pressenævnet, et uafhængigt nævn bestående af ikke-politikere, som træffer afgørelser i klagesager. De underkaster sig dermed den samme kontrol som de tidligere aktører i nyhedssektoren.

Mediestruktur og -dominans

Nyhedsmarkedet i Danmark er stærkt domineret af offentlige nyhedsmedier som DR (som dominerer nyheder i TV og radio) og TV2 (som dominerer lokale nyhedsstationer) ifølge landets Kulturministerium. Trykte medier er et mere varieret marked med flere privatejede aviser, som konkurrerer med hinanden, i henhold til aktuel akademisk forskning. På grund af den massive digitalisering i Danmark, som har en internetdækningsgrad på 97,7 %, arbejder alle aktører på nyhedsmarkedet mod digitalisering af deres indhold og praksis. I praksis har dette betydet, at mange nyhedsmedier i princippet har en 24 timers nyhedscyklus, da deres hjemmeside kan opdateres når som helst. Den massive adgang til internettet giver lige muligheder for både erfarne som nye journalister for at starte digitalt baserede nyhedsmedieplatformer. Markedet for uafhængige, digitale nyhedsmedieorganisationer er stadig positivt alsidigt og flygtigt med “afhoppere” fra traditionelle medier, som tager nye skridt for at starte deres egne udgivelser.

Finansiering af medier

Når det kommer til finansieringen af medierne i Danmark, er der et faktum, som ofte vækker opsigt, når det nævnes uden for Skandinavien – at statstilskud spiller en vigtig rolle i finansieringen af medierne i Danmark, bl.a. fordi det dansksprogede mediemarked er meget, meget lille, bemærker forskerne. Dette kan lyde mistænkeligt for nogle, men der har aldrig været tilfælde af for stor politisk indflydelse på nyhederne på grund af snyd med tilskud. Dette fungerer på grund af den politiske tilgang kaldet “armslængdeprincippet”. Dette komplekse forhold mellem velfærdsstaten og nyhedsmedierne er over de seneste år blevet et interessepunkt for skandinaviske medieforskere (se for eksempel forskning udført af Peter Jakobsson, Johan Lindell og Fredrik Stiernstedt eller Aske Kammer).

Fire profiler af digitalt baserede medieorganisationer i Danmark er omfattet af kataloget. Et af de mest interessante resultater fra denne forskning er måden, hvorpå nyhedsmedieorganisationerne er opstået som svar på det, som grundlæggerne fandt manglende i public service-mediesektoren. Dette betyder ikke, at de er mistænkelige overfor mainstream medieorganisationer. Den journalistiske praksis og indholdet har til formål at vise en anden måde at drive journalistik på, en som blandt andet ikke er betinget af en nyhedscyklus på 24 timer. 

Zetland er et eksempel på en publikation, som udgiver mindre indhold, men som kompenserer for dette med mere nuance og dybde. Pov.International er et eksempel på et nyhedsmedie, som forsøger at organisere sig på en alternativ måde, da det er fuldstændigt selvejende og non-profit. TjekDet er en nyhedsside til faktatjek, som oplyser om nyheder, mens de gør opmærksom på fejl og udfører rettelser. Verdens Bedste Nyheder udøver konstruktiv journalisme med fokus på globale historier om positive udviklinger indenfor bæredygtighed. 

Generelt set kan man sige, at alle organisationerne udfører konstruktiv journalistik, da de ikke kun har til hensigt at rapportere nyheder, men også at påvirke samfundet positivt. Denne positive indvirkning kan koges ned til et ønske om at styrke tilliden mellem journalister og offentligheden. Disse organisationer repræsenterer forskellige former for aktivisme i forhold til tilgangen “business-as-usual”, som man ser i public service-medierne, men ikke på en måde, som har til hensigt at polarisere eller skabe mistillid til de almindelige nyhedsmedier. 

Den redaktionelle linje for disse nye organisationer er mere rettet mod iværksætteri end mod ideologer i den måde, hvorpå de søger at skabe værdifuldt indhold for specifikke dele af befolkningen, viser den akademiske forskning. Motivationen for at rette sig mod specifikke publikumssegmenter skyldes ikke en interesse i polarisering, men snarere i at levere værdi i form af kvalitetsjournalistik til deres læsere og lyttere.

Den værdi, som disse nye organisationer skaber for nyhedsforbrugerne, er også deres fokus på specifikke emner. Emner som klimaforandringer, indvandring og teknologi er til stede i public service-udsendelser, men de undersøges ikke med samme dybde som f.eks. i Zetland og Respons. Et tidligere nævnt punkt bør gentages: podcasts anvendes massivt af de fleste nye medieorganisationer. De anvendes lige så bredt af public service-medieorganisationer, specielt DR. En anden nyskabelse i forretningsmodellen er at bruge medlemskab som finansiering.

En vigtig pointe i denne forskning er mangfoldigheden på det nuværende marked for digitalt baserede nyheder. Journalister og forbrugere har let adgang til internettet, hvilket gør det muligt for nye aktører at komme ind på og ud fra markedet. Man kan sige, at public service-medieorganisationernes dominans fortsat er en udfordring, men det er vigtigt at forstå, at målet med disse nye medier aldrig har været at erstatte disse.

Sidst opdateret: januar 2023